dpf-logo

banner-07

Et ubearbejdet traume

Traumatiske oplevelser, som vi ikke får bearbejdet, kan gøre det vanskeligere for os at håndtere nye chokerende oplevelser. Dette var tilfældet for en kvinde, der gik i terapi, efter at hendes kæreste blev overfaldet.

En chokerende oplevelse
Kvinden, som på det tidspunkt var i begyndelsen af 20'erne, havde en aften været til fest sammen med sin kæreste. På et tidspunkt var hun gået på toilettet. Da hun vendte tilbage, var hendes kæreste forsvundet. Det viste sig, at han ganske umotiveret var blevet overfaldet af tre unge mænd. Hun fandt ham på herretoilettet, hvor han blev hjulpet af nogle andre festdeltagere.

Måtte melde sig syg fra jobbet
Kæresten slap uden alvorlige skader. Alligevel kunne kvinden ikke give slip på episoden. Hun fik svært ved at passe sit arbejde. Hendes tanker blev ved at kredse om, hvad der kunne være sket med hendes kæreste, hvis han ikke var sluppet så heldigt. Hun græd meget og måtte til sidst melde sig syg. Dette voldte hende stort besvær, da hun havde en fornemmelse af, at en sygemelding ikke ville blive godt modtaget hos hendes chef.

Hun besluttede sig for at kontakte en psykolog. I telefonen satte hun ham kort ind i situationen. De aftalte derefter en tid, hvor hun kunne komme hen at tale med ham.

Første møde med psykologen
Ved det første møde beder psykologen kvinden fortælle så meget, hun kan huske om episoden til festen. Sammen prøver de at stykke det, hun fortæller, sammen til et kronologisk forløb.

Efter det første møde aftaler psykologen og kvinden, at de fremover skal mødes en gang om ugen. De mødes derefter 5-6 gange over 7-8 uger. Herefter følger en afsluttende samtale 3 uger efter.

Blev mobbet på jobbet
Ved samtalerne kommer det frem, at kvinden på et tidspunkt har været ansat som piccoline i en organisation, hvor hun blev chikaneret af en ældre kollega, der skulle lære hende op. Kvinden forsøgte dengang at tale med sin chef, som ikke var hende til megen hjælp. Til sidst måtte hun sygemelde sig og siden sige op.

Psykologen lægger mærke til, at oplevelsen på den tidligere arbejdsplads har påvirket kvinden meget. Tilsyneladende er den er stærkt medvirkende til, at kvinden har svært ved at passe sit arbejde – selv om det er overfaldet på kæresten, der har bragt hende til psykologen. Hun føler sig utryg ved sin nuværende chef og har en grundlæggende følelse af, at hun ikke vil blive hørt eller forstået.

Truslen om tab
Psykologen og kvinden taler efterfølgende om, at der er bestemte typer af situationer, som kvinden er meget sårbar over for. Den ældre kollegas chikane har været med til at gøre hende sårbar og har bekræftet hende i, at hun ikke er god nok. Hun har tabt oplevelsen af at være noget værd. Overfaldet på hendes kæreste er derfor en voldsom oplevelse. Tanken om, hvad der kunne være sket, bliver endnu en trussel om tab.

Efterfølgende
Kvinden vender i løbet af sin behandling hos psykologen tilbage til sit arbejde. Hun får talt med sin chef, som til hendes overraskelse viser sig at være både lyttende og forstående.

Voldsmændene, som i det lille lokalsamfund hurtigt blev kendt af alle, gav senere kvindens kæreste en undskyldning.

I dag er kvinden glad og kan uden problemer passe sit arbejde.

Psykologens kommentarer
Psykologen fortæller efterfølgende, at mennesker, der har været udsat for chokerende oplevelser, ofte mister fornemmelsen af tid og sammenhænge. "Jeg har erfaring med, at hvis klienterne selv fortæller, vil de springe mange dele af deres oplevelser over", siger han. "Derfor bruger jeg meget tid på at hjælpe den unge kvinde med at strukturere hendes oplevelser og putte dem ind i en kronologisk sammenhæng."

"Min grundlæggende opfattelse er, at jeg ikke kan ændre et andet menneskes liv", fortæller psykologen, "min rolle er at træde i baggrunden, at være observant og at spørge "Hvorfor?" på de rigtige tidspunkter." Han sammenligner sin rolle med, at han står bag klienten og holder en lommelygte, der lyser den vej op, hun kan gå. På denne måde kan han hjælpe sine klienter med at få øje på de ting, som kan hindre dem i at komme videre. Og nogle gange er disse ting altså oplevelser, som måske for længst er glemt, og som vi ikke ville skænke en tanke, hvis der ikke var en i baggrunden, der blev ved at spørge "Hvorfor?".

 

Kilde: Psykologer i Danmark